United afslører dyr fyring af Ten Hag
Manchester United har nu afsløret, hvor meget det kostede at fyre Erik ten Hag og flere andre trænere.
Manchester United har annonceret regnskabet for det første kvartal, der følger sæsonen. Her er det kommet frem, at det kostede 93 millioner kroner at sige farvel til Erik ten Hag.
Sammen med den hollandske manager var der også flere andre, der forlod klubben.
Læs også: Drømmekamp for Manchester United
Samtidig betalte den engelske storklub i alt 99 millioner kroner på at købe Rúben Amorim ud af kontrakten med Sporting.
Manchester United har gennem de seneste ti år brugt omkring 627 millioner kroner på at kompensere fyrede managere. Sådan skriver The Athletic.
Læs også: Amorim med direkte melding om Højlund
Det er blandt andre David Moyes, José Mourinho og Ole Gunnar Solskjær, som har fået kompensation.
Fyringen af Erik ten Hag endte med at blive markant dyrere, fordi han få måneder forinden havde fået forlænget sin kontrakt med et år.