Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United er tredjedårligst i PL: Men ten Hag er ligeglad

Af Morten Bruun Jørgensen
31.03.2024 Kl. 10:25

Manchester United tillader modstanderen et utal af afslutninger i Premier League. 

Senest var det Brentford, som lørdag aften havde hele 31 skud, men heldigvis for Manchester United lykkedes det kun at score på én af dem. 

Set over hele sæsonen er det kun Sheffield United og Luton, som har tilladt modstanderen flere afslutninger. 

Men det er Erik ten Hag lidt ligeglad med, for Manchester United lukker ikke nær så mange mål ind som de to oprykkere. 

– Så længe vi får resultater, nej, sagde han efter kampen mod Brentford og uddybede. 

– Vi tabte mange andenbolde, og så skal man forsvare feltet. Det gjorde vi ret godt, og vi havde en god målmand. Vi får mange skud imod, men vi indkasserer ikke mange mål.

Manchester United har i 30 kampe lukket 39 mål ind, og der er kun fire klubber, der har indkasseret færre scoringer end De Røde Djævle. 

Alene i de seneste syv Premier League-kampe har Manchester United tilladt modstanderne hele 165 afslutninger. Det samme antal afslutninger har Arsenal tilladt modstanderne i de seneste 21 ligakampe. 

Manchester United er desuden sammen med Sheffield United den eneste klub, som har tilladt en modstander at have mere end 30 afslutninger i mindst to Premier League-kampe denne sæson. 

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce