United er væk: Nu kan han skifte til Arsenal
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Der er en transferkamp i gang mellem nogle af de største klubber i England, og Arsenal er blandt dem, der er på banen.
Ifølge TV 2 Norge er der stor interesse for det norske stortalent Sverre Nypan, og den kommer især fra Premier League. Ligaen beskrives som en højaktuel destination for midtbanespilleren.
Gennem længere tid er Manchester United blevet nævnt som en meget seriøs bejler til den 18-årige nordmand. Men sådan forholder det sig tilsyneladende ikke længere.
Læs også: Vildt: Så billigt slipper Manchester City fra 115 anklager
TV 2 Norge erfarer nemlig, at Manchester United ikke længere er en kandidat til Sverry Nypan. Det er både Arsenal og Manchester City til gengæld. Begge klubber har i forvejen en norsk stjernespiller på førsteholdet.
Rygtet bakkes op af The Telegraph, som fredag også kan fortælle, at The Gunners er interesseret.
Sverre Nypan er repræsenteret af superagenten Rafaela Pimenta, som også er Erling Haalands agent. I løbet af de seneste uger og måneder har de talt med forskellige storklubber.
Han blev i den seneste sæson kåret til årets unge spiller i den bedste norske række. Her leverede han otte scoringer og syv assists fra sin plads på midtbanen.
I et interview med TV 2 Norge har han også med et smil på læben sagt, at fremtiden måske er på plads.
Prisen for teenageren ventes at blive omtrent 95 millioner kroner.