United-fans' reaktion er ikke god for Højlund
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Manchester Uniteds fans ønsker, at den sportslige ledelse i klubben henter en ny angriber i dette transfervindue.
Så klar er meldingen fra talrige Manchester United-tilhængere efter de første 45 minutter af Premier League-kampen mod Fulham.
– Under en uge tilbage af vinduet. Vi har brug for en angriber, skriver UtdXclusive på X.
– Vi SKAL hente en ny angriber inden transfervinduets lukning, lyder det fra mufcmpb.
– Vent et øjeblik. Rasmus Højlund har ikke scoret i 36 af sine 48 Premier League-kampe for Manchester United? Jeg går ind for at give unge spillere en chance for at udvikle sig, men jeg er ked af det. Højlund har ikke, hvad det kræver at være frontløber for Manchester United, skriver UtdfFaithfuls.
– Dette er vores mest offensive opstilling. Nul afslutninger og en xG på 0,0, lyder det brugeren Amorim the Reds.
Hverken Rasmus Højlund eller Joshua Zirkzee har imponeret i Premier League denne sæson, hvor de til sammen har scoret fem gange – danskeren er noteret for to mål, mens Zirkzee har scoret tre gange.
Til kampen søndag aften er det Rasmus Højlund, som har fået startpladsen i angrebet for Manchester United. Danskeren er dog stort set ikke lykkes med noget som helst i løbet af de første 45 minutter.
I de seneste par kampe er han blevet sat på bænken til fordel for Zirkzee, som har leveret et par fornuftige kampe.
Manchester United er sat i forbindelse med flere angribere i dette transfervindue. Lige nu lader det dog ikke til, at der er noget under opsejling. Derfor kan det også ende med, at de mange United-fans ikke får deres ønske opfyldt.
Læs også: Mikkel Damsgaard slår rekord
Transfervinduet lukker den 3. februar ved midnatstid.