Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United har aftalt bemærkelsesværdig Greenwood-klausul

Af Jeppe Augustsen
23.07.2024 Kl. 23:02

Mason Greenwood er fortid i Manchester United.

I sidste uge blev englænderens permanente skifte til Marseille en realitet.

Flere klubber meldte deres interesse i Mason Greenwood efter et succesfuldt lejeophold hos Getafe i sidste sæson.

Her var der ikke mange klubber, der turde at tage chance ved at hente ham efter anklagerne om trusler, vold og seksuelt overgreb mod sin daværende ekskæreste.

Men det gjorde Getafe, og de kan nu tjene penge på Mason Greenwood, så længe han spiller fodbold, selvom de blot lejede ham. Det skriver The Times.

I lejeaftalen mellem Getafe og Manchester United blev der indført en meget bemærkelsesværdig klausul.

Getafe har blandt andet fået 20 procent af det beløb, som Manchester United solgte ham for til Marseille. Den spanske klub fik derfor 45 millioner kroner.

Derudover vil Getafe modtage 20 procent af de beløb, som Manchester United skulle tjene på Mason Greenwood fremadrettet.

Da angriberen har været en del af Manchester Uniteds akademi, vil klubben altid modtage en procentdel af et transferbeløb, selvom han nu er ejet af Marseille.

Getafe kan derfor håbe, at Mason Greenwood bliver solgt videre fra Marseille for et større beløb.

Læs også: Enorme summer: Disse lande får PL-klubbernes milliarder

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce