Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United har været bedre end Liverpool, siger ten Hag

Af Morten Bruun Jørgensen
01.09.2024 Kl. 12:00

Erik ten Hag mener, at Manchester United har været bedre end Liverpool siden sommeren 2022, hvor hollænderen kom til De Røde Djævle.

I perioden har Manchester United vundet to trofæer – FA Cuppen og Carabao Cuppen – mens Liverpool kun har vundet Carabao Cuppen. 

Forventede startopstillinger: Manchester United – Liverpool

I sidste sæson sluttede Manchester United dog hele 22 point efter Liverpool i Premier League, da Manchester United havde sin værste Premier League-sæson nogensinde. 

– Hør her. Efter City har vi vundet flest trofæer over de seneste to år, så vi har præsteret bedre end nogen andre, siger ten Hag ifølge The Telegraph

– Det er realiteten. Det er fakta. I år vil vi vinde trofæer, og jeg er ret sikker på, at vi kan bygge videre. 

Arne Slot har det nemmere end mig, siger Erik ten Hag

– Det er, hvad jeg har gjort i de seneste 11 år, så jeg er tålmodig og venter. Vi vil arbejde på processen. Vi skal forbedre processen og sigte efter vores næste mål, hvilket er trofæer. 

Indtil videre i denne sæson har Manchester United tabt Community Shield mod Manchester City og tabt i Premier League mod Brighton. Det er også blevet til en sejr mod Fulham. 

Til gengæld har Liverpool vundet sæsonens første to kampe under Arne Slot. 

De to storklubber mødes klokken 17.00 på Old Trafford. Den kamp skal Jan Mølby ikke kommentere – læs her hvem der i stedet får tjansen.

Seneste kamp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce