Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United i frit fald: - De er et bizart hold

Af Alexander Walther Petersen
16.02.2025 Kl. 14:54

Manchester United-legenden Gary Neville er slet ikke i tvivl længere.

Den engelske storklub har langt fra leveret de resultater, som mange havde forventet af dem efter tilføjelsen af cheftræner Rúben Amorim.

Derfor skyder eksperten nu med skarpt efter De Røde Djævle, der ifølge ham mangler kvalitet på flere vigtige positioner.

– Jeg troede, det ville være gå meget bedre, når han (Rúben Amorim, red.) blev cheftræner. Jeg troede, de faktisk ville tilpasse sig den nye spillespil med tre stoppere. Det skulle være en (taktisk, red.) idé, der gav dem lidt mere styrke, lyder den kontante melding fra Gary Neville til Sky Sports ifølge UtdDistrict.

LÆS OGSÅ: Paul Pogba bryder tavsheden: Chokskifte på vej?

Den 49-årige fodboldekspert, der spillede i United i 20 år, har svært ved at se, hvad klubben skal stille op fremadrettet. Den engelske traditionsklub har ifølge Gary Neville ikke en stærk nok trupsammensætning.

– Der er ikke nogen af de tre forsvarsspillere, der er gode nok til at spille sammen – og jeg synes, midtbanen er lidt svag. Så jeg troede, at ideen om at have tre stoppere bagved dem, måske fem til tider, ville give dem en et fundament, som der kunne bygges videre på.

– Når du ser dem spille, vurderer du dem fortsat fra kamp til kamp. Du aner ikke, hvad du får. Du aner ikke, hvad du kommer til at se i dag. De er til tider et bizart hold.

Rúben Amorims tropper skal en tur til det nordlige London søndag aften, hvor kriseramte Tottenham venter.

Her kan en meget interessant ung dansker få sin førsteholdsdebut, mens det forventes, at Patrick Dorgu starter inde. Meldingerne er dog knapt så gode, når det kommer til Rasmus Højlund og Christian Eriksen.

Kampen mellem Spurs og United starter 17:30. Følg kampen på See eller Viaplay.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce