Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United i vild jagt: Vil sprænge banken for denne angriber

Af Alexander Walther Petersen
12.02.2025 Kl. 09:32

Rasmus Højlund og Joshua Zirkee står blot noteret for en håndfuld mål tilsammen i denne Premier League-sæson, og derfor er det efterhånden offentligt kendt, at Manchester United jagter forstærkninger til angrebet.

Én af de angribere, som den engelske traditionsklub har i sigtekornet, kan ende med at koste næsten en halv milliard. Det skriver The Mirror.

Manchester United befinder sig i den dårlige ende af Premier League-tabellen, hvor de indtager en plads som nummer 13. Det har slet ikke kørt på skinner for den nye portugisiske United-boss Rúben Amorim – og derfor har The Red Devils brug for at forstærke truppen til sommer. Særligt offensivt.

Her er angribernavne som Sporting CP’s Viktor Gyökeres, og Napolis Victor Osimhen på ønskelisten. Men ifølge The Mirror har United ligeledes et godt øje til London.

I Crystal Palace huserer Jean-Philippe Mateta, der har været en absolut profil for Oliver Glasners mandskab i indeværende sæson. Den store franske tankangriber har blandt andet scoret seks gange i de seneste fem opgør, der har sendt The Eagles et godt stykke op i tabellen.

Klubben fra den røde del af Manchester er meget interesserede i den 27-årige spydspids. Men han bliver langt fra gratis at hente til Old Trafford. Flere rapporter meddeler om, at han vil koste i omegnen af 50 millioner pund, der svarer til 447 millioner kroner.

Derudover er der interesse i Jean-Philippe Mateta fra andre europæiske klubber, der kan være med til at presse prisen yderligere i vejret.

LÆS OGSÅ: Manchester United i chok efter fyring

Næste kamp for United er denne søndag, hvor turen går til det nordlige London for at møde formsvage Tottenham. Kampen mod Ange Postecoglous tropper starter 17:30 og kan følges på See.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce