Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United kaprer tidl. Chelsea- og City-direktør

Af Jeppe Augustsen
04.06.2024 Kl. 17:51

Der er i den grad sket ting og sager i Manchester United siden INEOS kom med ombord i ejerkredsen.

Sir Jim Ratcliffe har foretaget en stor overhaling på ledelsesgangene.

Der er blandt andet kommet ny administrerende direktør i form af Omar Berrada, mens James Wilcox er blevet teknisk direktør.

Nu beretter Daily Mail, at Sir Jim Ratcliffe har sikret sig en ny mand, som tidligere har arbejdet for Chelsea og Manchester City.

Der er tale om Toby Craig, som er blevet ansat som Manchester Uniteds nye kommunikationschef.

Han erstatter i stedet Ellie Norman, som er blevet sendt på orlov, melder den engelske avis.

Ifølge Daily Mail kommer Toby Craig til at få en anden rolle end Ellie Norman, hvor han primært skal stå for klubbens kommunikation, hvor Ellie Norman også havde opgaver inden for marketing, brand og indhold.

Manchester United arbejder i øjeblikket også på at bringe en ny sportsdirektør til klubben, men det går ikke helt problemfrit.

Læs også: BREAKING: Manchester City sagsøger Premier League

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce