Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-komet afviser kontrakt: Kan skifte gratis næste sommer

Af Emil Plovgaard
10.07.2024 Kl. 13:44

Der sker ting og sager hos Manchester United for tiden.

Flere afgange er allerede på plads, mens der også er snak om, at klubben inden længe kan præsentere flere tilgange.

Men klubben er muligvis nødt til at ændre sine transferplaner, efter at ung komet har afvist tilbuddet om kontraktforlængelse, lyder det nu.

Raphaël Varane og Brandon Williams har forladt klubben i forbindelse med kontraktudløb, ligesom Sofyan Amrabat er vendt hjem efter et ophold uden succes på Old Trafford.

Derudover er Donny van de Beek også på vej væk, da han har bekræftet sin exit, mens Mason Greenwood også inden længe kan være fortid.

United ser ud til at være tæt på at sikre sig to nye signings i form af den hollandske duo Matthijs de Ligt og Joshua Zirkzee fra henholdsvis Bayern München og Bologna.

United kan dog være nødsaget til at bringe flere forsvarsspillere ind inden længe, for det forlyder fra journalist Christopher Michel fra Fussball.News, at Willy Kambwala har afvist et tilbud om forlængelse fra United.

Den 19-årige midtstopper fik sin Premier League-debut for klubben i den forgangne sæson, hvor han trådte i karakter i kølvandet på en større skadeskrise hos De Røde Djævle.

I alt blev det til otte ligakampe og yderligere to kampe i FA Cuppen, og han kunne godt ligne en spiller, der i fremtiden skulle være fast mand på Erik ten Hags mandskab.

Men United risikerer altså at miste ham på en fri transfer inden længe. Allerede denne sommer er der dog bud efter Kambwala fra flere lande, herunder Frankrig, Tyskland, Spanien og USA.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce