United-legende har haft personlig samtale: Det skal Rashford gøre nu
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Marcus Rashford er ikke længere den stjernespiller, som han tidligere har været i Manchester United.
Englænderen har dog heller ikke fået lov til at spille for Rúben Amorims mandskab i over en måned, hvorfor rygterne om Rashfords fremtid på Old Trafford florerer i vilden sky.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen og Rasmus Højlund får sparket
Nu beretter The Mirror, at United-legenden Wayne Rooney har en klar melding til Marcus Rashford.
27-årige Marcus Rashford har ikke været i aktion for Manchester United i år. Faktisk skal vi helt tilbage til den 12. december 2024 for at finde offensivspillerens seneste kamp for den engelske traditionsklub. Her var Rashford med i 2-1 sejren over Viktoria Plzen i Europa League.
I det igangværende transfervindue er englænderen rygtet til flere europæiske topklubber, mens også Premier League-rivaler har fulgt Rashford tæt. Det drejer sig om AC Milan, Juventus, Dortmund og ikke mindst FC Barcelona, som angiveligt skulle være angriberens favoritdestination.
LÆS OGSÅ: Hektisk uge for Manchester United: Tre profiler på vej ind?
Blandt Premier League-klubberne har både Tottenham og Arsenal bejlet til den hurtige spiller, men der er intet konkret på bordet.
Rashford skal videre, siger Rooney
Nu fortæller Wayne Rooney sin ærlige mening om Marcus Rashfords situation. United-legenden mødte sågar angriberen på træningsanlægget Carrington i weekenden, hvor Rooney havde sine børn med på besøg.
– Jeg har talt med Marcus et par gange, og jeg har givet ham mine tanker og følelser om, at han skal forlade klubben. Uanset hvad der sker i hans liv og i United, så er han ikke den samme længere.
– Han har brug for en frisk start – og derfor er han nødt til at forlade klubben. Når din cheftræner kommer ud og siger, at du ikke træner rigtigt, er det jo skørt og et tegn på, at tiden er inde til et skifte, fortæller Wayne Rooney.
Manchester United kan desuden potentielt have fundet erstatningen for Marcus Rashford.
De Røde Djævle skal i aktion i aften, når turen går til Rumænien for at møde FCSB i Europa League.