Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-legende ville bytte Højlund ud med Núñez

Af Emil Plovgaard
01.08.2024 Kl. 08:50

Rasmus Højlund eller Darwin Núñez?

Manchester United-tilhængere peger nok på den ene, mens Liverpool-fansene peger på den anden.

Læs også: Byttehandel baner vejen: Fri bane til tredje United-signing

Men ifølge United-legenden Dwight Yorke er der slet ikke noget spørgsmål. Han ville vælge Liverpool-stjernen over danskeren alle ugens dage, fortæller han.

Det tog den danske United-angriber helt frem til Boxing Day, før han fik netmaskerne til at blafre i Premier League. Han sluttede dog sæsonen med 10 scoringer i Englands bedste række og 16 på tværs af samtlige turneringer.

Det gjorde ham til klubbens topscorer i den forgangne sæson. Alligevel er der ingen tvivl om, at den 21-årige dansker skulle byttes ud med den 25-årige uruguayaner.

– Hvis jeg kunne, ville jeg bytte Rasmus Højlund for Darwin Núñez, for han har mere at vise frem.

– Han har fart, han har styrke, han kan heade til bolden, han har den fysiske tilstedeværelse. Han mangler blot at forbedre sine afslutninger, og så ville han være den bedste angriber i ligaen.

– Vi er nødt til at vente og se, om han (Højlund, red.) kan gøre det, men som manager ville jeg vælge Núñez over Højlund alle ugens dage.

Manchester United har haft besvær med at finde vej til angribere, der kunne præstere i mere end en sæson. De Røde Djævle havde håbet, at den 21-årige dansker kunne være sådan en type.

EM-slutrunden bød ikke på mål for Højlund, og det var en turnering, som Yorke fulgte med. United-legenden mener, at manglen på kvalitet kom til syne, og han er ikke sikker på, at Højlund nogensinde vil kunne forbedre sig nok til at ændre på det.

– Jeg tror, det bliver svært for Højlund at blive en angriber, der scorer 20 mål hver sæson ud fra, hvad jeg har set, og jeg tror ikke, det kommer til at ske.

– Han er stadig ung, men selv da jeg så ham ved EM-slutrunden, manglede han noget. Jeg er ikke sikker på, hvad det er. Han har ikke den X-faktor, man ønsker af angribere.

Til sammenligning har Núñez scoret 33 mål for The Reds i de seneste to sæsoner.

Til trods for, at uruguayaneren ofte har været genstand for kritik, er der fuld tillid til angriberens evner fra Yorke.

– Darwin Núñez kan skyde Liverpool til Premier League-guld. 100 procent. Han har alle evnerne, og han er stadig kun 25 år, og han lærer stadig.

Læs også: Yderligere to United-spillere skadet

– Denne fyr kan blive den næste store ting på positionen, hvis han kan finpudse et par ting og gøre tingene godt. Det er bedre at komme frem til chancerne, end slet ikke at få dem, siger Yorke ifølge Daily Mirror.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce