Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United misser handel: Landsholdsspiller tæt på skifte

Af Christian Frese
23.07.2024 Kl. 11:51

Manchester Uniteds forsøg på at kapre Youssouf Fofana ser ud til at blive forgæves.

Ifølge La Gazzetta dello Sport er Monaco-spilleren ”ekstremt tæt” på at fuldende sit skifte til AC Milan.

Italienerne skulle være blevet enige med Monaco om en overgangssum på godt 100 millioner kroner. Kun bonusserne mangler at blive ordnet. Den store italienske sportsavis skriver, at Milan forventer at lukke handlen indenfor de næste 72 timer.

Ifølge Corriere dello Sport var både United og Atletico interesseret i den 25-årige, som blot har ét år tilbage af sin kontrakt i det franske og derfor kunne erhverves billigt.

Midtbanespilleren har været i Monaco siden 2020, da han ankom for 110 millioner kroner fra Strasbourg. Siden er det blevet til 143 Ligue 1-kampe. Derudover har han spillet 21 landskampe, herunder tre ved det netop afsluttede EM.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce