United og Arsenal snydt: Stjerne vælger Barcelona
Rafael Leão er angiveligt opsat på at skifte til FC Barcelona, når han forlader AC Milan.
Sådan lyder meldingen fra Milan Live.
LÆS OGSÅ: Aftale på plads: Zirkzee forlader United til januar
Den 25-årige offensivspillers holdning må anses som værende et stort slag for både Manchester United og Arsenal, der også har vist interesse for portugiseren.
Leão har været en af de bedste spillere i Serie A, siden han skiftede til klubben fra LOSC Lille i august 2019.
Det er blevet til næsten 250 kampe for Il Rossoneri, hvor han samtidig har leveret 64 mål og 55 oplæg.
Leãos glimrende udvikling er da heller ikke gået ubemærket hen, hvor flere store klubber, såsom Arsenal, Barcelona og Manchester United er iblandt spillerens bejlere.
Det blev for nylig meldt, at Arsenal havde etableret kontakt til spillerens repræsentanter med henblik på et skifte næste sommer. Leão ses som klubbens løsning på, at Gabriel Martinelli går i stå i tide og utide.
Manchester Uniteds interesse for Leão er også logisk. Marcus Rashford går en uvis fremtid i møde på Old Trafford, og De Røde Djævle er derfor på udkig efter en langsigtet afløser.
Det lader dog til, at det på forhånd er et tabt slag for begge klubber, da den portugisiske landsholdsspiller har valgt FC Barcelona som sin næste destination.
Hos klubben, der pt. holder til på Montjuic, er der uvished angående den langvarige fremtid for både Ferran Torres og Ansu Fati, der i bedste fald må betegnes som marginalspillere for klubben i indeværende sæson.
LÆS OGSÅ: Ten Hag-assistent slagter fire United-spillere: ‘Middelmådige’
Spørgsmålet er dog, om FC Barcelona har råd til en spiller som Leão, der af Transfermarkt vurderes til at være 558 millioner kroner værd.