Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-profil i hjerteskærende interview: Kan føre til regelændring

Af Emil Plovgaard
04.04.2024 Kl. 17:19

Manchester United-profilen Raphaël Varane bliver nu rost for sit interview med den store franske sportsavis L’Equipe, hvor midtstopperen blandt andet gav udtryk for, at han flere gange har spillet videre med hovedskader, og at han råder sin syv-årige søn til ikke at heade til bolden.

Eksperter advarer nu om, at det bør kaste en regelændring af sig i fodboldverdenen.

I forvejen har spillerne fået besked på, at de maksimalt må heade til en bold 10 gange i løbet af en træningssession som et forsøg på at forhindre omfattende hovedskade.

Spillernes fagforening, Professional Footballers’ Association (PFA), har nedsat en hjerneskade-gruppe, som kan tilbyde støtte til tidligere medlemmer og deres familier, som lever med at være pårørende til demens.

LÆS OGSÅ:

Tre spillere: Her er Manchester Uniteds ønskeliste

Ten Hag opfordrer Ratcliffe: Ødelæg ikke processen

Fik masser af tilbud: Men han ville til Manchester United

I spidsen for gruppen er doktor Adam White, der nu roser Varane og samtidig kalder på forandringer i fodboldens verden.

– At prominente spillere som Raphaël Varane skaber opmærksomhed om emnet vedrørende risici forbundet med hovedstød og hovedskader er væsentligt og indflydelsesrigt.

– Spillere, træner- og lægestab har et kollektivt ansvar for at arbejde sammen for at sikre spillerens langsigtede helbred, og helbredet er prioriteret, siger White ifølge Daily Mirror.

PFA har også råbt højt om, at der burde indføres midlertidige udskiftninger ved hovedskader i stedet for permanente, sådan som det er tilfældet nu.

Den permanente løsning tilbyder ifølge PFA ikke den tilstrækkelige beskyttelse for spillerne.

I stedet er PFA af den overbevisning, at midlertidige udskiftninger kan føre til, at der bliver undersøgt tilstrækkeligt, og at kampene kan genoptages uden, at det ene hold er i undertal, og ligeledes vil det reducere presset på spillere, managere og lægestaben, lyder det.

Annonce