Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United rydder op: Seks stjerner smidt ud

Af Emil Plovgaard
23.04.2025 Kl. 15:14

Manchester United står overfor en stor sommer på transfermarkedet.

Annonce

Klubben sættes i forbindelse med et hav af profiler, såsom Matheus Cunha og Victor Osimhen.

Men for at der kan komme spillere til klubben, er der nogen, der er nødt til at blive sendt den anden vej; ud.

Manchester United nærmer sig efter sigende en aftale med Matheus Cunha, selvom der nu er opstået en vild drejning.

Derudover forlyder det, at klubben allerede har aftale på plads med stjerne, men der skal som nævnt penge til, hvis de to transfers skal blive en kendsgerning.

Ifølge The Mirror er der da også planer om en markant udrensning på Old Trafford til sommer. Et halvt dusin spillere kan vinke farvel til klubben.

Klubbens cheftræner, Rúben Amorim, har udarbejdet en plan, hvor Marcus Rashford, Jadon Sancho, Antony, Tyrell Malacia, Casemiro og Alejandro Garnacho kan blive solgt.

De fire førstnævnte er i forvejen ikke at finde hos Manchester United i øjeblikket, da de er lejet ud.

De seks spillere kan til sammen indbringe i omegnen af halvanden milliard kroner, som giver klubben penge at arbejde med til andre signings.

Den store gage, som spillerne tjener hos United, kan dog blive et problem og en stopper for eventuelle salg, da det er svært at matche den for andre klubber.

Annonce

Seneste nyt

Annonce