Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United snydt: Her er Chelseas nye spiller

Af Morten Jørgensen
16.03.2025 Kl. 18:57

Manchester United er blevet snydt af Chelsea, der har handlet hurtigt og ud af det blå sikret sig en ny spiller til fremtiden. 

Tidligere på ugen kunne transferjournalisten Fabrizio Romano fortælle, at Chelsea havde indgået en endegyldig aftale med Sporting og Geovany Quenda. 

Den 17-årige portugiser så ellers ud til at skulle en tur til Manchester United, for det havde der været mange og vedholdende rygter om gennem længere tid. 

Det bliver der dog ikke noget af, for Chelsea kom pludselig ind fra højre og uden et eneste forudgående rygte sikrede sig en aftale med det 17-årige stortalent. 

Aftalen mellem Geovany Quenda og Chelsea er først gældende fra sommeren 2026, og derfor får han lov til at fortsætte sin udvikling i Sporting i knap halvandet år endnu. 

Hvem er Geovany Quenda?

Han er 17 år gammel og født i det afrikanske land Bissau den 30. april 2007. Han har aner fra forskellige nationer, for han har portugisisk statsborgerskab. Samtidig er han også barnebarn til den tidligere landsholdsspiller for DR Congo, Basaúla Lemba. 

Geovany Quenda fik sin førsteholdsdebut for Sporting i denne sæson, mens Rúben Amorim stadig var cheftræner i klubben. Det skete den 9. august, da han spillede fuld tid som højre wingback i en ligakamp mod Rio Ave. 

Efterfølgende etablerede han sig som fast mand for Amorims mandskab, hvor han blev brugt som højre wingback, selvom han egentlig foretrækker at spille længere fremme på banen. 

Da Amorim tog til Manchester United, fik Geovany Quenda en ny position for Sporting, hvor han i stedet blevet rykket over som venstre kant, hvor han med sit stærke venstreben kunne udfordre med sin enorme fart og slå indlæg fra baglinjen. 

En af grundene til, at han valgte Chelsea over Manchester United er ifølge Fabrizio Romano også, at han ikke ønsker at spille højre wingback, som Amorim ville have ham til. 

Læs også: Kasper Hjulmand lander overraskende job

Alt i alt har han spillet 44 kampe for Sporting denne sæson, hvor det er blevet til to scoringer og otte assists. 

Hos Chelsea får han en syvårig kontrakt, og det vil sige, den er gældende til sommeren 2033.

Seneste nyt

Annonce
Annonce