Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- United-stjerne ønsker Ten Hag fyret, siger Michael Owen

Af Emil Plovgaard
25.07.2024 Kl. 12:01

Det er ikke alle, der er glade for, at Erik ten Hag fortsat er manager for Manchester United.

I særdeleshed vil det nok gå ud over Jadon Sancho, der ikke spås gode muligheder, så længe Ten Hag står i spidsen for klubben.

Læs også: Se den her: Manchester United præsenterer ny trøje

Det på trods af, at hollænderen og englænderen har begravet stridsøksen denne sommer.

I anden halvdel af den netop overståede sæson var Sancho lejet ud til Borussia Dortmund.

– Jadon Sancho foretog et virkelig risikabelt træk på mange måder, men det var nærmest uundgåeligt, da han tog tilbage til, hvor han var for at forsøge at tænde gnisten igen, og han har gjort det virkelig godt.

– Jeg er sikker på, at han ville have foretrukket, at der havde været et skift af manager på Old Trafford, så det ville være en frisk start, og han kunne komme tilbage og forhåbentlig starte inde igen.

– Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer for ham, men han har bevist andetsteds, at han fortsat kan gøre sig til på øverste niveau, siger Owen ifølge DAZN.

Jadon Sancho blev hentet til Manchester United i sommeren 2021 fra netop Borussia Dortmund. Han har indtil videre spillet 58 Premier League-kampe for De Røde Djævle.

Derudover har han også spillet 23 A-landskampe for England, som han dog ikke har tørnet ud for siden 2021.

Ifølge mediet ESPN er Jadon Sancho en af de i alt syv spillere, Erik ten Hag vil forsøge at afskibe denne sommer. De øvrige seks er Victor Lindelöf, Aaron Wan-Bissaka, Harry Maguire, Scott McTominay, Antony og Christian Eriksen.

Læs også: Ten Hag vil styrke disse positioner

Sidstnævnte er der interesse for fra en europæisk storklub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce