United-stjerne vil beholde Ruud van Nistelrooy
Ruud van Nistelrooy står lige nu i spidsen for Manchester United.
Det er dog kun for en kort bemærkning, for snart tager Rúben Amorim over.
Når Sportings succestræner tager over på Old Trafford, er det tvivlsomt, hvorvidt Ruud van Nistelrooy bliver i klubben.
Læs også: Nu åbner Osimhen op om transferplaner
Men står det til Andre Onana, Manchester Uniteds stjernekeeper, bliver Ruud van Nistelrooy en del af Rúben Amorims stab.
Det fortæller han i forbindelse med torsdags Europa League-kamp, hvor Manchester United krydsede klinger med græske PAOK.
– 100%!
– Han (Ruud van Nistelrooy, red.) er en rigtig god fyr, en rigtig god træner. Siden han kom her, har han hjulpet os meget. Han har så meget erfaring. Han har gjort det fantastisk, siden han kom her.
– Spillerne er glade, men til slut er det ikke noget, vi kan bestemme. For klubben træffer en beslutning, og vi må acceptere den. Men det må være imellem ham og klubben, lyder det fra Andre Onana til TNT Sports.
Manchester United og Ruud van Nistelrooy skal i aktion igen i weekenden. Her kommer Leicester en tur til Manchester.
Det gjorde de også for halvanden uge siden. Dengang vandt Manchester United med overbevisende 5-2 og spillede sig dermed videre til Carabao Cuppens kvartfinale.