Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United træffer Amorim-beslutning

Af Emil Plovgaard
19.02.2025 Kl. 21:13

Fremtiden for Rúben Amorim hos Manchester United er allerede til debat.

Den portugisiske taktiker har ikke formået at vende tingene rundt hos De Røde Djævle, efter at han afløste Erik ten Hag i efteråret. Klubben er i øjeblikket at finde som nummer 15 i Premier League-tabellen.

LÆS OGSÅ: INEOS trækker sig

Manchester United har været ramt af mange skader, og derfor var mange unge spillere udtaget til weekendens kamp mod Tottenham.

Der går forlydender om, at flere medlemmer af førsteholdstruppen ikke mener, det kan blive succesfuldt under Amorims styreform.

I en sådan grad, at spillerne nu vil tage skeen i den anden hånd og selv tilføre taktiske justeringer, hvor det byder sig nødvendigt.

Men selvom der er rygter om stigende tilfredshed i truppen, har klubben ikke planer om at skille sig af med Rúben Amorim foreløbigt. Sådan fortæller kilder til Give Me Sport.

Økonomiske begrænsninger spiller en naturlig rolle i dette, idet De Røde Djævle ikke ønsker endnu en regning for en falleret ansættelse. Men denne beslutning handler mere om at stole på processen, forlyder det.

I forhold til tidligere managere, der har været under pres, ventes det, at klubbens ledelse er fast besluttet på at bakke Amorim og den langsigtede vision op.

Amorim lagde allerede ved ansættelsen vægt på, at han ikke ville ændre på sin foretrukne spillestil, og til trods for indledningsvise problemer, har portugiseren holdt fast i dette.

Resultaterne spiller afgjort en rolle, men Ten Hags efterfølger bedømmes ikke på disse i den første sæson, der i stedet ses som en læringskurve. 

Amorim ventes at træffe flere nådesløse beslutninger i den kommende tid, og han har ledelsens fulde opbakning hertil.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce