Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ups: United-stjerne havnet i stor brøler

Af Emil Plovgaard
11.12.2024 Kl. 17:24

Det er ikke alt, der kører på skinner for Manchester United i øjeblikket.

Senest tabte klubben med 3-2 til Nottingham Forest på eget græs i lørdagens opgør.

LÆS OGSÅ: – Det vil være den perfekte klub for Rashford

Her fik Alejandro Garnacho den første time på banen, inden han blev erstattet af Marcus Rashford.

Tidligt i opgøret sendte Forest-stopperen Nikola Milenkovic gæsterne foran, efter at han slog 26-årige Lisandro Martinez i en luftduel.

Ruben Amorims mandskab udlignede blot 16 minutter senere via Rasmus Højlund, der udnyttede en ripost fra Forest-keeper Mats Sels efter en indledende redning på Garnachos forsøg.

Morgan Gibbs-Whites scoring betød, at Forest igen kom foran, og Chris Wood udbyggede sien føringen til 3-1 med sit mål nummer 10 i denne Premier League-sæson.

Bruno Fernandes reducerede i det 61. minut, men det var for sent for de engelske mestre, der tabte for anden kamp i træk i Premier League.

Garnacho har været inde og ude af mandskabet i denne sæson, hvor han er startet inde i 15 ud af 23 kampe på tværs af samtlige turneringer md otte mål og fire oplæg til følge.

Den argentinske landsholdsspiller var tydeligvis utilfreds med landsmanden Martinez, efter at han syntes godt om et opslag på det sociale medie X, der pointerede, at den 175 centimeter høje midtstopper nemt blev slået i en duel i luften ved det første indkasserede mål, skriver Football Insider.

Martinez har været en nøglespiller under alle tre United-managere indtil videre i denne sæson, hvor han er startet inde i 18 ud af 19 kampe.

LÆS OGSÅ: Frosset ude: Han ryger i svinget ved første Amorim-transfer

United vender tilbage i aktion, når klubben torsdag aften møder tjekkiske Viktoria Plzen på udebane i Europa League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce