Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uro i Chelsea: Flere spillere rasende på Enzo Fernandez

Af Emil Plovgaard
16.07.2024 Kl. 20:45

Enzo Fernandez er kommet i modvind hos Chelsea.

Det er han, efter at han delte en video på de sociale medier efter fejringen af Copa Ámerica-titlen.

Her sang han sammen med de argentinske landsholdsspillere en racistisk sang rettet mod Frankrig.

Frankrig har nu lagt sag an mod Argentina, og i Chelsea-truppen er flere af de franske spillere direkte rasende på Fernandez.

Sådan lyder meldingen fra RMC Sport-journalist Fabrice Hawkins.

– Chelsea-spillere – især franskmænd – er meget vrede over argentinernes racistiske tilråb og på Enzo Fernandez.

– Med sine holdkammerater fra landsholdstruppen sang han en racistiske sang mod de franske spillere under fejringen af Copa America, skriver Hawkins på det sociale medie X.

Axel Disasi, Benoit Badiashile, Malang Sarr, Malo Gusto, Lesley Ugochukwu og Christopher Nkunku er de spillere med fransk statsborgerskab i Chelsea-truppen.

Enzo Fernandez blev hentet til Chelsea fra Benfica i vinteren 2023.

Den samlede pakke lød på omkring 948 millioner danske kroner, lød det dengang fra Sky Sports.

Han har indtil videre spillet 46 Premier League-kampe for The Blues med otte mål til følge.

Desuden står han noteret for 28 A-landskampe for Argentina, som han også har vundet VM i 2022 med.

Den tidligere Chelsea-stjerne Pierre-Emerick Aubameyang er på vej mod en ny klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce