Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Utrolig stat illustrerer Haalands super-start

Af Christian Frese
16.09.2024 Kl. 14:00

At Erling Haaland har scoret rekordhøje ni gange i de første fire Premier League-kampe skyldes mere nordmandens fænomenale afslutningsfærdigheder end holdkammeraternes evner til at sætte ham i scene.

City-spilleren har nemlig blot haft en xG på 4,49 indtil videre. Det skriver WhoScored.com.

Den relativt beskedne xG er en realitet, selvom Haaland med 20 har haft flere afslutninger end nogen anden Premier League-spiller hidtil. Kun fem af de 14 afslutninger, som har ramt kassen, er blevet stoppet af keeperen.

Haaland har haft otte muligheder, der er blevet registreret som store målchancer. Han har blot brændt de to. Omvendt har Ollie Watkins allerede misset seks af sådanne tilbud.

Ingen Premier League-hold har scoret lige så mange mål, som Haaland har alene i denne sæson. Og sølle to af Citys 11 kasser er kommet fra andre end den 24-årige angriber.

Haalands mål har fordelt sig ud over alle fire kampe: Én mod Chelsea, tre mod både Ipswich og West Ham samt to mod Brentford. Han fører allerede topscorerlisten med seks mål til nummer to.

Nordmandens Premier League-rekord er på 35 kasser på en enkelt sæson.

Læs også: Slot revses af Forest-fans

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce