Utroligt: James Milner slår Premier League-rekord
James Milner slår lørdag eftermiddag rekord i Premier League.
Englands bedste række er tilbage for fulde drøn, og tidligere lørdag slog Mohamed Salah rekord.
Læs også: Phil Jones indstiller karrieren: Sætter nyt mål
Denne gang er det så en tidligere Liverpool-stjerne i form af James Milner, der har meldt sin ankomst ved rekord-gallaen.
Ifølge TNT Sports er James Milner den eneste spiller i Premier Leagues historie til at spille i 23 sæsoner i træk.
Midtbanespilleren har tørnet ud i Englands bedste række i mere end to årtier, og selvom han har rundet de 38 år, kan han stadig stille fra start hver uge.
38-årige Milner fik sin debut i Premier League tilbage i november 2002, hvor han blev skiftet ind i en kamp for Leeds mod West Ham.
På det tidspunkt blev han den næstyngste spiller i Englands bedste række.
I løbet af sin karriere har James Milner desuden også tørnet ud for Manchester City, Liverpool og Newcastle, hvor det er blevet til tre Premier League-titler, to FA Cup-titler, to Carabao Cup-titler og en enkelt Champions League-titel.
Milner har mere end 600 Premier League-kampe på sit CV.
I sommeren 2023 skiftede han til Brighton på en fri transfer, efter at hans kontrakt med Liverpool udløb.
Læs også: Erik ten Hag i dramatisk U-vending
Han skrev under på en etårig kontrakt med option på yderligere et år.