Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uventet drejning: Han kan blive ny manager for Manchester United

Af Emil Plovgaard
16.10.2024 Kl. 22:33

Thomas Tuchel er ikke længere i spil til at overtage jobbet hos Manchester United.

Det rygtes, at Erik ten Hag vil få sparket efter nederlag i den kommende kamp mod Brentford.

Læs også: Ten Hag får sparket efter nederlag

Og De Røde Djævle har angiveligt nu udset sig en noget overraskende kandidat til stillingen.

Således skulle Tyrkiets landstræner, Vincenzo Montella, være på blokken hos klubben fra Old Trafford, der indtil nu har holdt fast i Ten Hag.

Sådan lyder det fra Salim Manav, der er journalist på Ajansspor.

– Manchester United har tilføjet landstræner (for Tyrkiet, red.) Vincenzo Montella til sin liste over potentielle kandidater, skriver Manav på det sociale medie X.

Montella blev ansat som landstræner for Tyrkiet i september sidste år. Han overtog jobbet fra Stefan Kuntz, der leverede en række skuffende resultater og præstationer inden hans afskedigelse.

Montella underskrev en treårig kontrakt.

Den 50-årige italiener optrådte for Empoli, Genoa, Sampdoria, AS Roma og sågar Fulham i løbet af sin spillerkarriere.

Han forlod sin post som cheftræner for tyrkiske Adana Demirspor efter 38 sejre i 76 kampe.

Han begyndte sin trænerkarriere hos Serie C-mandskabet Catania i 2011, inden det senere blev ophold hos Sampdoria, AC Milan, Sevilla, Fiorentina og som nævnt Adana Demirspor.

Læs også: Chelsea-stjerne på toppen af ønskelisten hos Manchester United

Ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland førte Montella Tyrkiet frem til kvartfinalen, hvor man måtte se sig besejret med 2-1 af Holland.

Peter Kjær: De kan afløse Ten Hag i Manchester United

Viaplay-ekspert Peter Kjær gav tidligere på måneden sit bud på, hvem der kunne tage over efter Ten Hag.

– På den korte bane tror jeg, at Ruud van Nistelrooy overtager i en periode. Om han så kan blive hængende sæsonen ud, det er nok resultaterne på den korte bane, der kan afgøre det.

– Det er ikke sikkert, at man finder en permanent afløser efter de første runder, hvor Ten Hag bliver fyret.

Ud fra en forudsætning om, at van Nistelrooy blev hængende frem til jul, blev Peter Kjær bedt om at udpege et alternativ.

– Der er nævnt mange navne. Jeg har også nogle bud, som jeg synes er interessante.

– Der er nævnt Tuchel, Zidane, Southgate. Trænere, der lige nu går ledige og derfor er de interessante. Det er også velkendte navne.

Peter Kjær mener, at Manchester United bør bevæge sig lidt væk fra de velkendte trænernavne og i stedet gå ud efter en manager – som eksempel Thomas Frank – der har en klart defineret spillestil.

– Det, jeg synes er interessant, hvis United gik en lidt anden vej og gik med Iraola fra Bournemouth. Jeg synes, det er interessant at få nogle nye navne bragt i spil.

– Han har en klart defineret spillestil.

– Og ved du hvad, vores egen Thomas Frank har også sin egen klart definerede spillestil. 

– Jeg kunne godt tænke mig, der kom en manager som Iraola eksempelvis, der har en klar idé om, hvordan holdet skal spille. Det kan vi jo se med Bournemouth, hvor fremragende fodbold, de spiller og med få midler, lød det fra Peter Kjær til Viaplay.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce