Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uventet exit: Træner i storklub trækker sig

Af Emil Plovgaard
24.04.2025 Kl. 16:40

Real Sociedad har under Imanol Alguacil haft sin bedste tid siden 1980’erne.

Annonce

Men æraen slutter snart.

Torsdag offentliggjorde La Real nemlig, at han forlader klubben efter denne sæson.

Det er den 53-årige Alguacil, der selv har truffet en beslutning om, at han ikke ønsker at fortsætte, når kontrakten udløber til sommer.

Alguacil har forholdt sig relativt tavst vedrørende sin egen fremtid, og derfor blev der stillet flere og flere spørgsmålstegn ved, hvad han havde i tankerne.

Men nu har alle fået svaret; Alguacil trækker sig tilbage som cheftræner for Real Sociedad.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Imanol Alguacil trækker sig som træner hos den spanske storklub Real Sociedad.
epa12042797 Villarreal’s head coach Marcelino Garcia (L) and Real Sociedad’s Imanol Alguacil interact during the Spanish LaLiga soccer match between Villarreal and Real Sociedad at the Ceramica stadium in Villarreal, Spain, 20 April 2025. EPA/ANDREU ESTEBAN

Alguacil har haft stor succes med Real Sociedad, siden han overtog styringen af klubben i december 2018. Han har sikret europæisk fodbold i hver eneste sæson siden da.

Særligt husker klubbens fans nok tilbage på Copa del Rey-triumfen i 2021, ligesom man sikrede sig kvalifikation til Champions League for første gang i et årti i den forgangne sæson.

Her nåede klubben frem til knockout-fasen, hvor man blev slået ud af Paris Saint-Germain, der er nået frem til denne sæsons semifinaler.

Den baskiske træner har stået i spidsen for Real Sociedad i 325 kampe. Det er blevet til et pointsnit på 1,65 pr. kamp med 152 sejre, 81 uafgjorte og 92 nederlag. I løbet af den tid har klubben scoret 458 mål og lukket 341 ind.

Real Sociedad befinder sig i øjeblikket på en niendeplads i La Liga, og en ottendeplads er nok til Conference League i næste sæson.

Der er to point op til Mallorca og fire point op til Celta Vigo.

I denne sæson har klubben haft problemer med at score mål, ligesom man ikke har haft samme kontrol over midtbanen og stabilitet i forsvaret.

Derudover forlyder det, at Trent Alexander-Arnold overvejer en sensationel U-vending.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce