Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van der Vaart: Derfor er Gyokeres bedre end Haaland

Af Christian Frese
05.11.2024 Kl. 13:05

Viktor Gyokeres er verdens måske pt. varmeste angriber.

Den 26-årige svensker har allerede scoret vanvittige 24 mål i indeværende sæson, heraf otte i de seneste fire kampe.

Og det er tilmed ikke kun mål, som Sporting-spilleren leverer til sit hold.

– Jeg synes, han er en bedre version af (Erling) Haaland. Det lyder skørt, men han har noget mere i spillet med bolden. Han er rigtig god med bolden, siger Rafael Van der Vaart i podcasten Rondo ifølge det norske medie VG.

– Han scorer så let, er god én mod én med keeperen og er ovenikøbet i stand til at runde målmanden.

Ifølge det norske medie har Gyokeres i denne sæson for Sporting scoret på 31,3 procent af sine afslutninger. Han har nettet hvert 68. minut og derudover lavet fire assists.

Det store spørgsmål er, om svenskeren fortsat er i Sporting efter indeværende sæson. Han skulle være til salg for i underkanten af 500 millioner kroner, og alverdens storklubber skulle stå i kø.

Men med Ruben Amorim som ny cheftræner har Manchester United potentielt en fordel.

– Han scorer mål for sjov, og jeg tror, at der er et specielt bånd mellem ham og træneren, så jeg tror, at man kommer til at se ham i United-trøjen på et tidspunkt, sagde Dimitar Berbatov på Sky mandag aften.

Gyokeres´ stærke form har taget ham forbi Haaland i måltotalen for denne sæson. Nordmanden er på 17.

De to stjerneangribere mødes tirsdag aften i Champions League, når Manchester City gæster Sporting.

Læs også: Forventede startopstillinger

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce