Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Dijk om Liverpool-reserve: Han er verdensklasse

Af Morten Bruun Jørgensen
19.02.2024 Kl. 13:03

Selvom Caoimhín Kelleher er reserve i Liverpool, har den irske målmand spillet 14 kampe i denne sæson. 

Overordnet set har han gjort en rigtig god figur og senest viste han sig godt frem i weekenden mod Brentford. Her leverede han flere forrygende redninger, der var med til at sikre Liverpool tre point. 

Efterfølgende har Liverpool-anfører Virgil van Dijk nu rost sin holdkammerat til skyerne. 

– Jeg har altid sagt, at han er en verdensklassemålmand. Det er meget svært at være andenmålmand, men der er ingen skam i at være andetvalg efter en af verdens bedste – hvis ikke den bedste målmand i verden, siger van Dijk til Liverpools hjemmeside

Alisson pådrog sig en forstrækning under fredagens træning, og det er lige nu uvist, hvor længe brasilianeren er ude. Derfor kan Kelleher blandt andet komme til at spille søndagens Carabao Cup-finale mod Chelsea. 

Ikke i tvivl: ‘Salah forlader Liverpool’

– Han skal steppe op nu. Alle har brug for lidt selvtillid, og alle bør forsikre ham om, at han kan udføre jobbet. Alle og enhver har brug for lidt kærlighed fra andre. 

– Forhåbentlig vil lørdag give ham det skub til den næste kamp.

Liverpool spiller igen onsdag aften, hvor Luton er modstanderen. Her kan Kelleher formentlig se frem til en ny plads i startopstillingen. 

Liverpool-spiller erkender: Skal måske væk til sommer

Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce