Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Dijk vil forlænge med Liverpool - på én betingelse

Af Emil Plovgaard
29.09.2024 Kl. 11:18

Virgil van Dijk er gået ind i det sidste år af sin kontrakt med Liverpool.

Nu forlyder det imidlertid, at hollænderen skulle være klar til at forlænge med sin nuværende arbejdsgiver.

Sådan lyder meldingen fra transferjournalisten Nicolo Schirà.

– Liverpool er klar til at åbne forhandlinger med Virgil van Dijk i et forsøg på at forhandle hans nuværende kontrakt (der udløber til juni).

– Den hollandske midtstopper har spurgt om en aftale, der gælder frem til 2027, skriver den italienske transferjournalist.

Læs også: Liverpool ændrer logo

Liverpool-legenden Mark Lawrenson er af den overbevisning, at van Dijk kan være med på øverste hylde de næste tre sæsoner.

– Som minimum, herunder i denne sæson, tre sæsoner, særligt hvis han har kvalitet omkring sig.

– Han er den største af dem for mig, hvad angår at beholde dem. De er nødt til at holde på van Dijk, for man kan ikke få en erstatning for ham. Jeg kender ikke til nogen, der ville kunne erstatte ham.

– Alt omkring ham er meget imponerende. Han er en meget god organisator, og jeg har også fået at vide, at han er stærk i omklædningsrummet. Han ville være den største for mig at beholde, og han er anføreren. Det kan han godt lide, og han er en utrolig spiller, siger Lawrenson til Liverpool.com.

Tidligere på måneden udtalte den hollandske forsvarskrumtap sig om sin fremtid.

– På begge hold er jeg stadig Virgil van Dijk – den store leder! Og jeg ønsker helt bestemt at være det i de næste to år. Jeg er et menneske, og jeg har også følelser. Man begynder at tænke på alle mulige ting. Især efter en kamp, hvor vi ryger ud til England i sidste minut.

– Jeg kan også forstå, at jeg var uklar i forhold til, hvordan jeg stod i alt dette, fordi efter kampen var jeg så skuffet og fuld af følelser. 

– Det kom måske frem, som om, jeg havde spillet min sidste landskamp. Jeg havde min tvivl den aften, og det antydede jeg også.

– Det var meget godt, at jeg tog på ferie dagen efter, hvor jeg var i stand til at tilbringe tid med mine børn og min familie, som er det vigtigste i mit liv. Jeg var i stand til at dele det, og hurtigt faldt tingene til ro, lød det fra van Dijk.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce