Van Nistelrooy giver benhård Højlund-besked
Rasmus Højlund startede på banen, da Manchester United torsdag mødte PAOK i Europa League.
De Røde Djævle vandt med 2-0 over grækerne efter to scoringer af Amad Diallo.
Men ikke alt var fryd og gammen for Manchester United. For holdets danske 9’er var ikke der, hvor hans træner havde ønsket ham.
Læs også: Kæmpe kamp om italiensk profil
Det fortalte Ruud van Nistelrooy efter kampen i ret så ærlige vendinger.
– Der skete ikke nok for ham (Rasmus Højlund, red.). I anden halvleg var vi bedre i positioneringen, men nogle af afleveringerne kom ikke til ham.
– Jeg sagde til gutterne før kampen, at det var et år siden den sidste europæiske sejr på Old Trafford. Vi kunne ikke tro det. Det var tid til at vende det rundt, bygge og ændre. Det er en stor periode i klubben, lød det fra Ruud van Nistelrooy ifølge BBC Sport.
Selvom den midlertidige manager ikke mente, at der skete nok for Rasmus Højlund, lod han danskeren blive på banen helt frem til det 90. minut.
Her blev han erstattet af Joshua Zirkzee, der fik de afsluttende minutter på grønsværen på Old Trafford.
Manchester United skal i kamp igen i weekenden. Her kommer Leicester og Mads Hermansen på besøg i Premier League.