Van Nistelrooy melder tydeligt ud
Ruud van Nistelrooy er kommet godt fra land som midlertidig manager for Manchester United.
Han startede med at vinde 5-2 mod Leicester i Carabao Cuppen. Søndag blev det så til uafgjort mod Chelsea i Premier League.
Læs også: Derfor slap Lisandro Martinez for rødt kort
Men hvad skal der ske med hollænderen, når Rúben Amorim tiltræder? Det blev han spurgt ind til efter kampen mod Chelsea.
– Jeg ser frem til at lære ham bedre at kende. Han har gjort det rigtig godt i Portugal. En ung talentfuld træner, som har gjort det godt over lang tid i Portugal. Jeg ser frem til at hjælpe klubben fremadrettet. Det er mit primære mål, siger van Nistelrooy ifølge Laurie Whitwell.
– Det har været rigtig svært fra mandag til i dag og har været en rutsjebane af følelser. For det var rigtig trist at se Erik smutte. Spillerne føler, at de skulle gøre det bedre. De ser sig selv i spejlet, og deres reaktion i dag viste, at de tænker over tingene.
Van Nistelrooy bekræftede også, at han endnu ikke har været i kontakt med Rúben Amorim.
Hollænderen har lige nu to kampe tilbage som midlertidig manager for Manchester United. Næste opgave er i Europa League på torsdag.