Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvid: Manchester United sætter rekord i Premier League

Af Emil Plovgaard
05.04.2024 Kl. 10:42

Manchester United har slået rekord i Premier League efter et dramatisk nederlag til Chelsea torsdag aften.

Der var tætpakket på Stamford Bridge, da de to mandskaber torsdag slog pjalterne sammen.

United kom bagud med 2-0, men bragte sig selv foran med 3-2.

Cole Palmer scorede så to gange dybt inde i kampens tillægstid, og det vendte kampen fuldstændig på hovedet, da det så var Chelsea, der kunne løbe med en 4-3-sejr.

LÆS OGSÅ:

Av, av, av: Sender Cristiano Ronaldo grov stikpille til Manchester United?

Vildt: United-komet tangerer 25 år gammel Premier League-rekord

Farvel og tak: United sælger disse fem spillere

Efter kampen kunne statistiksiden Opta fortælle, at United havde slået rekord i Premier League.

– Manchester United førte i kampen i minuttal 99:17. Det er det seneste tidspunkt, en Premier League-klub har ført på og alligevel tabt. Kollaps, skriver Opta på X.

På bagkant af nederlaget er United nu 11 point efter Aston Villa på fjerdepladsen, og Champions League synes længere og længere væk.

For Chelseas vedkommende har klubben nu rykket sig yderligere to pladser i den rigtige retning, og klubben indtager nu en 10.-plads i Premier League, blot et enkelt point efter Newcastle, som indtager den sidste plads til europæisk fodbold.

– Det var forrygende, fordi vi mener, vi fortjener det. Vi var det bedste hold i dag. Det var retfærdigt, da vi scorede i kampens sidste minut.

– Vi begyndte kampen rigtig godt, og ved 2-0 var kampen under kontrol for os. Så begik vi en fejltagelse, og vi led følelsesmæssigt af dette. Det var ikke nemt at håndtere, lød det efter kampen fra Chelsea-manager Mauricio Pochettino.

Annonce