Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittig handel: Isak i sensationelt Liverpool-skifte?

Af Emil Plovgaard
26.03.2025 Kl. 21:50

Liverpool kan angiveligt gøre brug af to spillere i en vild byttehandel, der kan sende Alexander Isak til klubben fra Newcastle.

Annonce

Tidligere har det været meldt, at Liverpool med stor sandsynlighed vil være aktive i transfervinduet, når det åbner igen til sommer, efter at klubben blot hentede Federico Chiesa i sidste sommers transfervindue.

Spillere som Darwin Núñez, Diogo Jota og Luis Diaz er alle blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra Anfield.

Samtidig forlyder det, at Trent Alexander-Arnold er tæt på at skifte til Real Madrid på en fri transfer, mens Mohamed Salah og Virgil van Dijk begge kan forlade klubben.

Den anden vej rundt er Liverpool blevet sat i forbindelse med spillere som Alexander Isak, Milos Kerkez og Jeremie Frimpong.

I den forbindelse har det lydt, at Newcastle kræver omtrent 1,3 milliarder kroner for Isak, og det kan vise sig at blive et problem for Liverpool.

Men nu skriver Talksport, at Liverpool kan finde på at foreslå en byttehandel for at få fat i den svenske angriber.

Sidste sommer forlød det, at The Magpies var ude efter Joe Gomez og Jarell Quansah, som skulle gøre det nemmere at lokke Anthony Gordon væk fra St James’ Park.

Begge forsvarsspillere kan indgå i en byttehandel med Newcastle til sommer, hvor Isak vil være en af de mest eftertragtede spillere efter fornemme præstationer for Newcastle.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Action Images via Reuters/Andrew Couldridge

Indtil videre er det blevet til 23 mål og fem oplæg i 33 kampe på tværs af samtlige turneringer i denne sæson.

Tidligere på måneden kunne den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano også fortælle nyt om situationen.

– Arsenal ønsker Isak. Benjamin Sesko er et andet navn på ønskelisten.

– Begge klubber viser interesse i Alexander Isak. For Arsenal er han det foretrukne transfermål. For Liverpool er han et af de navne, som de overvejer.

– Og vi vil se, hvad Newcastle ønsker at gøre, for de bliver ved med at insistere på, at de vil beholde spilleren. Men vi ved, at der er store penge på bordet, og at Financial Fair Play kan spille en rolle og alt det der, fortalte Romano på sin YouTube-kanal.

Samtidig forlyder det nu, at Mohamed Salahs fremtid er afgjort. Læs mere her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce