Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittigt drama: Chelsea-stjerne foldede sig ud i storsejr

Af Emil Plovgaard
25.08.2024 Kl. 17:03

Chelsea rejste søndag til Molineux, hvor Enzo Maresca var opsat på at sikre sig sin første sejr i Premier League.

Klubben blev besejret af Manchester City i sidste weekend, men besejrede schweiziske Servette i midtugens Conference League-kamp. Wolves var dog lige et niveau op, og derfor skulle der steppes op fra første fløjt.

Læs også: Ivan Toney på vej mod skifte inden for 24 timer

Det har været en travl uge for Chelsea, hvad angår transfers, idet Joäo Félix er blevet hentet tilbage til klubben fra Atlético Madrid, denne gang på en permanent basis. Pedro Neto kunne ligeledes blive kastet for løverne.

Wolves tabte første Premier League-kamp med 2-0 ude til Arsenal, men hjemme på Molineux hersker der en anderledes stemning.

Men det var ikke noget, der transformerede sig til grønsværen denne søndag eftermiddag, hvor Chelsea besejrede værterne med hele 6-2, og i særdeleshed Noni Madueke foldede sig ud.

Allerede fra første fløjt var der knald på. Efter to minutters spil kunne Nicolas Jackson bringe gæsterne fra Chelsea foran med 1-0.

I jubelscenen skulle han dog lige hen til en Wolves-spiller, og det igangsatte en større spiral af ond stemning opgøret gennem.

Således satte det også tumult i gang, da Matheus Cunha udlignede for hjemmeholdet efter cirka en halv times spil.

Cole Palmer gjorde det herefter til 2-1 til gæsterne, men det var ikke en føring, der holdt længe. I første halvlegs tillægstid kunne norske Jørgen Strand Larsen lade sig notere for hjemmeholdets anden udligning i kampen.

Og anden halvleg begyndte lige så storslået som første. Efter få minutter kunne Chelseas Noni Madueke bringe gæsterne foran – igen.

Og Madueke fortsatte med at gøre sig bemærket. I et vældigt positivt omfang endda.

Mål i minut nummer 49, 58 og 63 skulle således være lig med et hattrick, og derfor førte Chelsea med 5-2 efter en times spil.

Den onde stemning holdene imellem fortsatte kampen ud, hvor blandt andre Marc Cucurella var oppe i det røde felt efter en alvorlig forseelse på Moises Caicedo.

João Félix scorede også i sin første kamp tilbage i Chelsea-trøjen efter flotte kombinationer med et andet nyindkøb i form af Pedro Neto.

Læs også: Manchester City bliver dømt skyldige: ‘Massiv pointstraf på vej’

Det var en meget struktureret og disciplineret indsats fra Chelsea i anden halvleg, der satte tingene på plads, og det tegner godt for Enzo Marescas Chelsea-karriere, hvis de samme takter vil vise sig fremover.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce