Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittigt: Manchester City vil bruge 2,7 milliarder på nye signings

Af Emil Plovgaard
07.09.2024 Kl. 20:39

Manchester City frygter, at Pep Guardiola kan forlade klubben næste sommer.

Den spanske manager er inde i det sidste år af sin kontrakt med klubben fra den blå del af Manchester.

Læs også: ‘En af de værste’: Revser Erling Haaland

Skulle det ske, at Guardiola forlader klubben, er man efter sigende klar til at bruge vanvittige 2,7 milliarder kroner på nye signings.

Det skriver avisen Daily Mirror.

Der er en stigende fornemmelse af, at Guardiola forlader klubben ved at løbe sin kontrakt ud. 

De forsvarende Premier League-mestre vil gerne forlænge med Guardiola og har angiveligt bedt om en tilbagemelding inden jul.

Den utrolige succes, Guardiola har ført holdet til, betyder, at der er en stor kistebund til at imødegå næste sommers transfermarked, hedder det sig.

I de seneste transfervinduer har klubben skabt stor fortjeneste, hvor man har skrabet mere end 1,2 milliarder kroner ind i nettoindtægter.

Samtidig forlyder det, at klubben befinder sig i en god økonomisk position i forhold til UEFA’s regler om transferprofit og omsætning fra kommercielle indtægtsstrømme.

Foruden Guardiolas mulige exit, skal City-ledelsen dog også tænke over de 115 sigtelser, der hænger som en tung, mørk sky over klubben.

Premier League har sigtet klubben for at begå økonomiske regelbrud i mange forskellige henseender, og det kan i værste ende føre til tvangsnedrykning eller en massiv pointstraf.

Læs også: Arsenal forbereder bud på Bayern-stjerne

Det økonomiske er fortsat uafklaret, men det står dog klart, at Manchester City 14. september skal møde Brentford, mens man forsøger at vinde Premier League-titel nummer fem på stribe.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce