Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittigt: Manchester United nærmer sig Champions League

Af Morten Jørgensen
17.04.2025 Kl. 23:58

Manchester United er kommet et stort skridt tættere på at spille Champions League-fodbold i næste sæson efter en stor triumf.

Annonce

Faktisk er De Røde Djævle nu kun tre kampe fra at spille med i Europas fineste klubturnering i næste sæson efter at have sendt Lyon ud af Europa League-kvartfinalerne.

En finalesejr i Europa League er Manchester Uniteds eneste mulighed for at spille Champions League og indkassere et kæmpe millionbeløb, som virkelig kan hjælpe klubbens pressede økonomi.

Tre keepere United kan købe
Tre keepere United kan købe
Unmute
 
00:00
/
01:10
LIVE

Det første opgør mod Lyon var endt 2-2, og derfor var presset på Manchester United stort inden returkampen på Old Trafford, men her startede kampen dog rigtig godt for englænderne.

Manuel Ugarte bragte hjemmeholdet i front, inden Diogo Dalot kort før pausen sendte Rúben Amorims storklub på 2-0 på trods af store protester fra Lyon-spillerne, som ønskede at få et frispark til Nicolas Tagliafico.

Efter pausen formåede Rúben Amorims mandskab på ingen måde at køre kampen hjem på fornuftig vis, for Lyon fik scoret to gange og tvunget kampen i forlænget spilletid.

Lyon var kort derinden reduceret til ti mand, men alligevel scorede det franske mandskab to gange yderligere og kom foran 4-2.

Hjemmeholdet fik dog på helt utrolig vis scoret tre gange på få minutter, og Harry Maguire endte som den helt store helt i sidste minut. Manchester United vandt 5-4 efter en historisk underholdende kamp.

Både Rasmus Højlund og Patrick Dorgu startede på banen, mens Christian Eriksen blev skiftet for hjemmeholdet, som nu skal møde spanske Athletic fra Bilbao i semifinalerne, og de har masser på spil. Finalen i Europa League skal nemlig spilles i Baskerlandet på Athletics hjemmebane.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce