Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittigt: Så meget har Cristiano Ronaldo tjent siden Saudi-skifte

Af Emil Plovgaard
01.06.2024 Kl. 12:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det vakte opsigt, da Cristiano Ronaldo i vinteren 2023 skiftede til Al-Nassr fra Saudi-Arabien.

Men det skulle vise sig, at den portugisiske verdensstjerne skulle blive den første af mange til at starte en tendens, der blot er taget til i styrke.

Stjerner som Neymar og Karim Benzema render nu også rundt og dribler i oliestaten.

Ronaldos kontrakt med Manchester United blev ophævet efter gensidig enighed som følge af et skænderi med Erik ten Hag og efterfølgende eksplosivt interview med TV-kendissen Piers Morgan.

Det menes, at Cristiano Ronaldo tjener i omegnen af halvanden milliard kroner hver eneste sæson hos Al-Nassr.

Det bliver til små 30 millioner kroner om ugen, og da Ronaldo nu har været hos Al-Nassr i 73 uger, kan portugiserens gage hidtil opgøres til 2,2 milliarder kroner, skriver Sportbible.

På sin vis har Ronaldo retfærdiggjort store dele af sin løn qua sin branding af saudisk fodbold, ligesom han også har bevist, at han kan holde sit niveau.

Det er blevet til 64 mål i 69 kampe, herunder 35 i 31 Saudi Pro League-kampe i indeværende sæson.

For nylig slog han desuden rekord.

Han reagerede på den nye rekord med følgende kommentar.

– Jeg følger ikke rekorderne. Rekorderne følger mig.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce