Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

VAR i krise: Her er rundens mest håbløse 'kendelser'

Af Jeppe Augustsen
03.10.2023 Kl. 07:38
Vi har set nærmere på de mest kritisable kendelser i spillerunden, hvor VAR er i fokus.

VAR er ofte i fokus efter Premier League-runderne, men denne gang er det helt anderledes.

Efter kampen mellem Tottenham og Liverpool var PGMOL ude med en erkendelse om, at man havde lavet en stor menneskelig fejl i forbindelse med Luis Diaz' mål mod Tottenham.

Liverpool-spilleren havde scoret mål, men det blev annulleret for offside. Efterfølgende kom det hurtigt frem, at han var onside, men en misforståelse i VAR-rummet gjorde, at målet alligevel blev annulleret.

 

Det er naturligvis den helt store VAR-brøler i den syvende spillerunde i Premier League, men der har også været andre situationer, som har været kritisable. 

Her på redaktionen har vi dykket nærmere ned i weekendens kontroversielle kendelser.

En anden håbløs kendelse finder vi i søndagens opgør mellem Nottingham Forest og Brentford, hvor Youna Wissa bliver sparket ned af Nottingham Forest-målmand Matt Turner. 

Efter 51 minutters spil fik Nottingham Forest-keeper, Matt Turner, en aflevering af Murillo, som han tog sig lidt for god tid om. 

Yoane Wissa fik prikket til bolden mod målet, hvorefter Matt Turner ikke rammer bolden og sparker Brentford-angriberen i græsset. 

Yoane Wissa forsøger at komme op igen for at sparke bolden i mål, men inden da bliver boldet sparket væk af Willy Boly. Du kan se hændelsen her

Efterfølgende har flere eksperter undret sig over, at der ikke blev dømt straffespark – og det samme gjorde Thomas Frank: "Tydeligt. Det er et tydeligt straffespark", sagde han efter kampen.

En tredje stor VAR-brøler skete i mandagskampen mellem Fulham og Chelsea. 

Chelsea er foran 2-0, og indskiftede Carlos Vinicius lader sine frustrationer gå ud over Thiago Silva. 

Den brasilianske angriber forsøger at få bolden fra sin landsmand, men efter en vending med bolden af Thiago Silva bliver han tydeligt slået i nakken af Carlos Vinicius. 

Thiago Silva går med gode grund i græsset, hvorefter han kigger undrende på Carlos Vinicius, hvorfor han han gjorde det. 

VAR så nærmere på situationen, men i stedet for et rødt kort lød det 'check complete' hos VAR, og Fulham-angriberen kunne fortsætte banen. 


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Avis: Liverpool idømt bøde trods VAR-brøler

2. Stor uenigheder i PGMOL om lydklip

3. Liverpool-stjerne risikerer straf efter kommentar

4. "Bizart" – Endnu en VAR-brøler i Premier League?

5. Har aldrig set noget lignende: Derfor imponerer Chelsea-flop

Annonce