Var tæt på Liverpool-skifte: Mødtes personligt med Klopp
Jürgen Klopp foretog en række signings i sin tid som manager for Liverpool.
Tyskeren formåede at vinde både Premier League og Champions League i løbet af de knapt ni år, han nåede at tilbringe på Anfield.
Læs også: Overraskende transfer på vej? Liverpool klar til at hente tidligere United-spiller
Spillere som Mohamed Salah, Virgil van Dijk, Alisson og Sadio Mané blev hentet til klubben undervejs. De blev alle nøglespillere i vejen til succes.
Klopp ønskede dog også at hente den polske landsholdsspiller Piotr Zielinski, som dengang var på lønningslisten hos italienske Udinese.
Zielinski fortæller i et nyt interview, at Liverpool transporterede polakken til England for at mødes med Klopp.
– Jürgen Klopp inviterede mig over til hans hjem. Liverpool sendte et privatfly for at hente mig.
– Klopp fortalte mig, at jeg var en blanding af Fabregas og Gündogan.
– Jeg forstod ingenting, men min agent, der kunne tale tysk, fortalte mig alt.
– Da vi var ved at forlade huset, formåede jeg at få et billede med Klopp, som var i døren og sagde farvel.
– De tilbød 138 millioner kroner, men Udinese ønskede noget mere.
– Men Liverpool kunne ikke overgå en vis beløbsgrænse for mig, fordi jeg endnu ikke var en topspiller.
– Den anden side af mønten er, at jeg heller ikke følte mig som en, siger Zielinski til Foot Truck.
I stedet var det Napoli, der endte med at købe Zielinski i Udinese.
Læs også: Landede aftale med Liverpool: Nu kan han tage over efter Ten Hag
Han blev hos klubben i otte år, inden han i sommer skiftede til Inter.