Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Varanes næste klub: Tre potentielle destinationer

Af Emil Plovgaard
16.05.2024 Kl. 08:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Raphaël Varane er den første spiller, der officielt har taget afsked med Manchester United.

Således vil franskmanden ikke være en del af truppen i den kommende sæson.

Varane er blot startet inde 16 gange i denne Premier League-sæson, og derfor ønskede United ikke at forlænge kontrakten med den dyre franskmand.

Varane er således en ledig mand på markedet fra 1. juli, og det er endnu uvist, hvor han spiller i næste sæson.

Der vil dog være efterspørgsel for den 31-årige VM-vinder, og han får angiveligt et luksusproblem med at udpege sin kommende destination.

Ifølge Eurosport France er der tre potentielle muligheder for Raphaël Varane.

Først og fremmest er et skifte til den saudiske Pro League en mulighed. Cristiano Ronaldo begyndte tendensen med at søge mod oliestaten, og Varane kan angiveligt ende med at få selskab af Casemiro, der også rygtes til Mellemøsten.

Tidligere på året lød det, at Varane har et lukrativt kontraktudspil fra Al-Ittihad at forholde sig til. Bliver det accepteret, vil han blive genforenet med sin tidligere holdkammerat i Real Madrid, Karim Benzema.

En anden mulighed er den amerikanske MLS, hvor Varanes tidligere landsholdskammerat Hugo Lloris tørner udd for LA Galaxy, mens Olivier Giroud inden længe vil være i aktion for Los Angeles FC.

Den tredje mulighed, der byder sig til, er en retur til Varanes tidligere klub Lens, som han forlod som teenager tilbage i 2011 for at skifte til Real Madrid.

Varane har holdt kontakten med Lens siden afskeden, og han har også selv talt varmt om en genforening med den nordfranske klub.

Læs også: VIDEO: United-stjerne i skænderi med fan

Seneste nyt

Annonce
Annonce