Verdens dårligste landshold i vild triumf
Verdens dårligste landshold.
Det er, hvad San Marino er, hvis man kigger på de officielle lister.
Men i fodbold er det som bekendt muligt at bryde sin seedning, om det må man sige, at den lille europæiske nation har gjort.
Læs også: KARAKTERER: Schmeichel reddede Danmark fra fiasko
For mandag aften triumferede de, da de hentede deres bare anden sejr på 20 år.
Holdet var bagud med 1-0 ved pausen i mødet med Liechtenstein i Vaduz, men takket være en forrygende anden halvleg, vandt de kampen med 3-1.
Det betyder, at verdens dårligste landshold rykker væk fra det dårligste selskab og et niveau op i Nations League-systemet. Med sejren ender de nemlig med at vinde deres pulje, der også består af Gibraltar og altså Liechtenstein.
Fremover skal San Marino derfor være en del af Nations Leagues C-lag.
San Marino endte på i alt syv point, mens Gibraltar tog andenpladsen med seks point. Helt i bunden endte Liechtenstein med bare to point.