Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Victor Osimhen forhandler om stort skifte

Af Emil Plovgaard
18.03.2025 Kl. 18:16

Victor Osimhen forlader med stor sandsynlighed Napoli, når sæsonen er omme.

I øjeblikket er den nigerianske angriber udlejet til den tyrkiske storklub Galatasaray.

LÆS OGSÅ: Højlund frustreret over én ting: Klar til United-exit

Adskillige klubber menes at kredse om Victor Osimhen, og hans enestående evner til at score mål har vakt opsigt rundt omkring.

En frikøbsklausul, der beløber sig til 558 millioner kroner, er efter sigende til stede i hans kontrakt med Napoli, og denne kan aktiveres til sommer, hvilket appellerer til mangt en klub.

26-årige Victor Osimhen har i denne sæson scoret 26 mål i 30 kampe på tværs af samtlige turneringer for Galatasaray.

Nu forlyder det fra landsmanden John Obi Mikel, der spillede næsten 400 kampe for Chelsea, og som delte omklædningsrum med Victor Osimhen i to år, at det bliver nemt for The Blues at hente angriberen til sommer.

– Chelsea var tæt på at få aftalen på plads med Osimhen sidste sommer. Klubben ønskede spilleren, og spilleren ønskede også at skifte.

– Jeg ved præcist, hvor det stoppede henne. Hvis forhandlingerne skal genoptages til sommer, er det ret nemt at få handlen i hus, for spilleren ønsker virkelig at skifte til denne fodboldklub, siger Obi Mikel i et interview med Sky Sports News.

Derudover forlyder det fra landsholdsanføreren for Nigeria, William Troost-Ekong, at Victor Osimhen allerede har været i forhandlinger med adskillige klubber med henblik på et skifte.

Og mens det ellers har lydt, at Manchester United fører kampen om angriberen, så nævner den tidligere Watford-forsvarer også Liverpool som en potentiel destination.

– Jeg ved, at han er Chelsea-fan, men jeg ved også, at han allerede har forhandlet med alle topklubber. Det er op til ham, hvad han vælger. Han vil passe ind på ethvert hold.

– Jeg ved, at Liverpool har talt om at hente en ny angriber i næste sæson. Vi må se.

– Jeg læser det også som alle andre, at han har en frikøbsklausul til sommer. Da han skiftede til Galatasaray, mente jeg, det var et fantastisk skifte for ham. Jeg kunne ikke se ham spille der for endnu en sæson eller noget andet sted end Premier League i næste sæson, siger han til talkSPORT.

Victor Osimhen er ikke det eneste store navn, som Chelsea sættes i forbindelse med, da også Newcastles Alexander Isak menes at være på blokken. 

Men The Magpies kræver en uhyre høj sum, hvis svenskeren skal væk, og det kan sætte en stopper for et skifte.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce