Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vil hente Salah og De Bruyne i 2025

Af Emil Plovgaard
10.10.2024 Kl. 17:23

Mohamed Salah og Kevin de Bruyne har flere ting til fælles.

En af dem er, at de begge er profilerede spillere i Premier League. Men de to spillere har også begge kontraktudløb i slutningen af indeværende sæson.

Læs også: Liverpool har tre mulige løsninger ved exit

Og nu forlyder det, at én klub ambitiøst har sat næsen op efter begge spillere i 2025.

Der er tale om San Diego FC, der fra 2025 vil blive en del af MLS, den bedste amerikanske række.

Det rapporterer den engelske journalist Graeme Bailey.

Sir Mohamed Mansour, der ejer klubben, er klar til at sprænge banken. Han ejer desuden også Right to Dream-akademiet i Ghana og FC Nordsjælland.

San Diego har allerede taget flere træk i løbet af de foregående transfervinduer, og klubben har allerede Marcus Ingvartsen og Jeppe Tverskov på vej. De to er lige nu på kontrakt hos netop FC Nordsjælland.

Derudover har man også hentet den mexicanske landsholdsspiller Hirving Lozano.

San Diego FC får dog ikke frit spil i forhold til at hente de to spillere fra Premier League. Det ventes, at også Saudi-Arabien kan mønstre en ganske attråværdig lønpakke.

– Kun 30 procents sandsynlighed for Salah-forlængelse

Niels Christian Frederiksen, der er kommentator for Viaplay, udtalte sig for nylig om sandsynlighed for, at Salah forlænger med Liverpool.

– Alle vil jo gerne være med på et hold, som fungerer. Men det er en noget prekær situation, de står i, med tre så gode spillere, der har kontraktudløb.

– Vi ved, at Michael Edwards (Liverpools sportsdirektør, red.) har en klar idé om, hvad de her spillere skal have.

– Hvis både Virgil van Dijk og Mohamed Salah forventer, de skal have treårige kontrakter, kan det godt være, de bliver skuffede.

– En af de nære kilder, som vi talte med, mente, at der kun var 30 procents mulighed for, at Salah forlænger. Væsentlig større chance for, at Van Dijk gør det.

Læs også: Disse to er favoritter som Liverpools nye stopper, skriver medie

– Derudover føler Alexander-Arnold sig besnæret af de følere, han har fået fra Real Madrid, lyder det fra Niels Christian Frederiksen.

Se hele videoen øverst i artiklen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce