Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild handel: Manchester City vil have Tottenham-stjerne

Af Morten Jørgensen
10.04.2025 Kl. 10:45

Manchester City har kig mod Tottenham forud for sommerens transfervindue, hvor den engelske storklub vil handle massivt ind. 

Annonce

Allerede i januar begyndte The Cityzens at forynge og forny truppen, men der skal fortsat hentes en række nye spillere til. 

Det er meldingen fra alle de troværdige medier, og nu kan transferjournalisten Fabrizio Romano så give en interessant opdatering. 

Han skriver nemlig således, at Manchester City har rettet fokus mod Tottenham i forsøget på at styrke defensiven forud for næste sæson. 

Det forsvarende mesterhold vil som minimum hente en ny back, hvilket ikke lykkedes i januar, hvor Kyle Walker forlod klubben. 

Nu kan Fabrizio Romano så fortælle, at der er en stor interesse for italienske Destiny Udogie, som er en nøglespiller hos Tottenham, hvor han dog har været en del skadet i denne sæson.

Italieneren, der gør sig på venstre back, fik sit store gennembrud hos The Lilywhites i sidste sæson, hvor han især markerede sig offensivt. 

Hos Manchester City bliver han anset som en fysisk stærk spiller med et rigtig stort potentiale, og klubben fremhæver ham også som en, der kan spille i begge sider. 

Han bliver dog meget vanskelig at lokke væk fra Tottenham, og der er samtidig også interesse fra italienske klubber. 

Manchester City holder fortsat også et rigtig godt øje til Juventus-backen Andrea Cambiasso, som også kan spille i begge sider af forsvaret. 

Læs flere nyheder om Manchester City her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce