Vild melding: - Hvis det sker, skærer jeg mine testikler af
Tirsdag aften spiller Manchester City mod Real Madrid i Champions League.
Her gælder det en plads i ottendedelsfinalen, som skal afgøres i en playoff-runde over to kampe.
LÆS OGSÅ: Uventet udvikling: Lønkonge på vej til United-exit
Og som om, opgøret i sig selv ikke var interessant nok, så er Sergio Agüero nu kommet med en melding, der kan sætte ekstra kolorit på kampen mellem de to store kamphaner.
Begge klubber har haft svært ved at fastholde deres dominans i Champions League i denne sæson, idet Real Madrid sluttede på en 11.-plads med fem sejre.
Manchester City røg næsten ud af Champions League allerede i ligafasen, men formåede i sidste runde at slå Club Brügge, således klubben sikrede sig en playoff-plads.
I nyere tid har Manchester City haft godt tag i Real Madrid, og Sergio Agüero forventer, at det vil være det samme i denne sæson.
For ellers …
– Real Madrid kan ikke slå Manchester City. Hvis de slår Manchester City, så skærer jeg mine testikler af, siger Agüero i podcasten Som I Serem, der er en podcast med et fokus på FC Barcelona.
Real Madrid må undvære Lucas Vazquez, Antonio Rüdiger og andre spillere som følge af skader. Derfor er Manchester City også favorit til det første opgør, som spilles tirsdag aften på Etihad Stadium.
Rodri er tilbage i City-truppen, men det er endnu uvist, hvornår Ballon d’Or-vinderen kan komme i aktion efter den alvorlige skade, han pådrog sig i begyndelsen af denne sæson.
Det vil være en stor skuffelse for begge klubber, hvis rejsen i denne Champions League-sæson slutter allerede her, men ikke desto mindre vil det blive et faktum for én af dem.