Vild melding: - Jeg ser ikke Liverpool vinde over Bournemouth
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Der venter en vanskelig opgave for Arne Slots Liverpool, når holdet lørdag skal en tur til Vitality Stadium.
Her venter Bournemouth, der sammen med Nottingham Forest har været Premier League-sæsonens helt store positive overraskelse.
Men på trods af Bournemouths fornemme resultater, vil de fleste nok alligevel pege på Liverpool, hvis de bliver spurgt om, hvem der er favoritter til kampen.
Men ikke Paul Merson, den tidligere Arsenal-spiller.
Han mener, at Liverpool er favoritter til at vinde Premier League. Han siger dog samtidig, at han ikke tror, at de vinder lørdagens kamp.
– Jeg ser ikke Liverpool vinde over Bournemouth i denne weekend.
– Det er et af de sværeste stadioner at besøge i Premier League, og Bournemouth er absolut flyvende i øjeblikket.
– Vi så, hvordan Brentford gav Liverpool problemer, og jeg tror, at Bournemouth kan gøre det samme her, siger Paul Merson til Sportskeeda ifølge Metro.
Bournemouth er forud for kampen at finde på Premier Leagues syvendeplads. Her har man hentet 40 point efter de første 23 runder. Det er det samme pointantal som Chelsea, mens det er 11 point mere end Manchester United og hele 16 point mere end Tottenham.
Læs også: Flotte ord til Christian Eriksen
Efter mødet med Bournemouth er det Tottenham, der er Liverpools næste modstander. De to hold mødes torsdag i Carabao Cuppens semifinale.