Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild melding om Marcus Rashford

Af Emil Plovgaard
29.12.2024 Kl. 16:45
PREMIER LEAGUE-BOLDEN RULLER HENOVER JUL OG NYTÅR. FÅ DET HELT STORE TV-OVERBLIK HER.

Marcus Rashford kan snart få en ende på sin karriere hos Manchester United.

Han er blevet udeladt af samtlige trupper siden lokalopgøret mod Manchester City, og der er ikke indikationer på, at det kommer til at ændre sig foreløbigt.

LÆS OGSÅ: Ikke i tvivl: Så bliver Ruben Amorim fyret

Kampprogrammet har ellers været hektisk, men Manchester Uniteds nye cheftræner, Ruben Amorim, har altså valgt at se helt bort fra den engelske landsholdsspiller.

I klubbens kommende kamp mod Newcastle må man undvære to karantæneramte spillere i form af Bruno Fernandes og Manuel Ugarte, og hvis Rashford heller ikke bliver udtaget her, står skriften skrevet på væggen med en halv uge til, at transfervinduet åbner.

Rashfords fald fra tinderne lader til at have sket meget pludseligt, men nu kan journalist Andy Mitten fortælle om interessante oplysninger.

Andy Mitten har stærke forbindelser i og omkring Manchester United qua sin passion for klubben, der kommer til udtryk i alt, hvad han gør. Han er meget forsigtig med at kritisere klubbens spillere, og så har han fået æren af at lave et eksklusivt interview med Marcus Rashford.

Derfor er det overraskende, at Mitten laver en så markant melding om Marcus Rashford, hvor han kan fortælle, at alle tidligere managere også har haft problemer med offensivspilleren.

– Alle foregående managere har haft problemer med Marcus Rashford. Jeg har talt med dem. Det har de fortalt mig i al fortrolighed for år tilbage, siger Mitten til talkSPORT.

Mitten fortæller videre, at omklædningsrummet hos United har været kompliceret i årevis, men det er første gang, at det i særdeleshed skyldes én spiller.

LÆS OGSÅ: Første Amorim-signing: United vil hente Premier League-stjerne

Selv under Erik ten Hag, hvor Rashford havde sin bedste sæson og sikrede sig en lukrativ kontrakt, var der utallige problemer, hvor den engelske offensivspiller måtte droppes ad flere omgange.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce