Vild melding om Thomas Frank
Thomas Frank har gjort et fremragende stykke hos Brentford.
Da danskeren overtog roret hos The Bees, var den at finde i Englands næstbedste række, The Championship.
LÆS OGSÅ: Scott McTominay trækker overskrifter
Siden er det blevet til en oprykning til Premier League, ligesom klubben har formået at konsolidere sig i Englands bedste række.
Ikke overraskende kædes Thomas Frank af og til sammen med store jobs rundt omkring – ikke mindst i Premier League, hvor der er flere underpræsterende giganter i øjeblikket, såsom Tottenham og Manchester United.
Og netop hos sidstnævnte var Thomas Franks navn at finde på ønskelisten i efteråret 2024, netop da klubben havde taget afsked med hollandske Erik ten Hag.
Sådan skriver den engelske tabloidavis The Sun.
Avisen skriver, at Thomas Frank angiveligt var sportsdirektør Dan Ashworths foretrukne valg.
Tidligere har Ashworth haft stor succes med sine ansættelser. Her nævnes Eddie Howe i Newcastle, Gareth Southgate som Englands landstræner og Graham Potter hos Brighton.
Da Ten Hag blev fyret i oktober sidste år var Thomas Frank det foretrukne valg hos Ashworth, men klubbens administrerende direktør, Omar Berrada, i stedet foretrak Rúben Amorim, som klubben altså endte med at købe fri af kontrakten med Sporting CP.
Siden blev Ashworth fyret, og der blev brugt 225 millioner kroner til sammen på de to fyringer. Noget, som helt almindelige medarbejdere hos Manchester United efterfølgende har fået at mærke – det er nemlig dem, der skal betale regningen i form af massefyringer.
Og forud for transfervinduet til sommer er klubben også hårdt spændt for. Der skal nemlig sælges spillere, før der kan købes, og allerhelst skal der ryge spillere af egen avl, da de indbringer den største fortjeneste. Det gælder spillere som Kobbie Mainoo og Alejandro Garnacho, som klubben angiveligt også forsøgte at afskibe i vinterens transfervindue.