Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild udmelding om Cristiano Ronaldo

Af Alexander Walther Petersen
20.03.2025 Kl. 10:36

Cristiano Ronaldo er som en god flaske portvin, der kun bliver bedre med alderen.

I aften skal den portugisiske landsholdsstjerne atter i aktion, når Danmark tager imod Portugal i Nations League-regi. Her venter den første kvartfinale således i Parken i aften.

Nu har den danske landstræner Brian Riemer forholdt sig til den erfarne angriber, der fortsat er en farlig herre, selvom portugiseren har rundet de 40 år.

– Der er ingen tvivl om, at han er en spiller, der har ændret sig over de seneste år. Sådan er det jo, når man bliver ældre. Uanset om man er spiller eller træner, er man ikke den samme altid, og det er han heller ikke, understreger Brian Riemer til TV2 Sport og fortsætter:

– Han har utroligt store styrker. Han er mere en klassisk nier, end han har været tidligere i karrieren. Ronaldo har store styrker i feltet, og han har en fantastisk fysik, og så har han jo stadig en beundringsværdig sparketeknik.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo trækker overskrifter

Cristiano Ronaldo og Portugal skal i aktion i aften på Danmarks nationalarena på Østerbro, hvor Parken danner rammen for opgøret, der starter klokken 20.45.

Der er tale om den første af i alt to kvartfinaler i Nations League, hvor returopgøret finder sted denne søndag i den portugisiske hovedstad.

Det bliver interessant at se, hvordan Brian Riemer vælger til sin startopstilling. Her kan du læse et bud på, hvordan PLBOLD mener, at landstræneren skal stille til start.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce