Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vilde Damsgaard gør det igen

Af Morten Jørgensen
26.01.2025 Kl. 16:57
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Mikkel Damsgaard fortsætter med at imponere for Brentford i Premier League. Søndag eftermiddag gik det ud over Crystal Palace.

Den danske landsholdsspiller var i første halvleg den spiller på banen, der gennemførte flest driblinger.

Faktisk gennemførte han også flere driblinger end hele Crystal Palace-mandskabet til sammen, skriver WhoScored. Fire gange afdriblede danskeren en modspiller. Til sammenligning formåede hjemmeholdets spillere kun at gennemføre tre driblinger.

Med ti minutter tilbage af opgøret på Selhurst Park gjorde han så det, han har gjort så ofte i denne sæson.

I højre side af banen fandt han plads til at sende bolden ind i straffesparksfeltet. Med sit præcise venstre ben fandt han Kevin Schade, som headede bolden i mål.

Det var Damsgaards ottende assists i Premier League denne sæson. Dermed er det kun Mohamed Salah, Bukayo Saka og Antonee Robinson, som har leveret flere assists i denne sæson. Han er nu den Brentford-spiller, der har leveret flest assist i en Premier League-sæson nogensinde.

Forinden havde Damsgaard kunne se, hvordan Bryan Mbeumo på sit andet forsøg fra straffesparkspletten kunne bringe Brentford foran. Det første forsøg blev brændt – men senere annulleret, fordi Marc Guéhi løb for tidligt ind i feltet.

Læs også: Thomas Frank giver særlig adgang

Brentford måtte dog kort efter indkassere en scoring. Indskiftede Romain Esse scorede for Crystal Palace. Brentford vandt dog alligevel kampen med 2-1.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce